GRATIS RETSHJÆLP

De Jurastuderendes Retshjælp fra Ålborg, er ophørt i Thisted. Rets hjælpen kan dog kontaktes tirsdag og torsdag mellem kl. 15 - 18 på telefon 9940 7800 eller på mail: aalborgretshjaelp@gmail.com

Log på






Hvad er Plantagehuset....
Igennem tiden Udskriv Email
Skrevet af Admin   

Plantagehuset er en god blanding af medborger- aktivitets- og kulturhus for Thisted by og opland og har eksisteret siden 1981.
En kommunal institution med 2 ansatte, den daglige leder på fuld tid samt 1 deltids rengørings/husmedarbejder.
Arrangementerne i huset, varetages hovedsalig af foreninger og enkeltpersoner der arbejder frivilligt.
Indtil 1. oktober 2004, var huset en selvejende institution støttet af Thisted kommune. Dengang med med 3 fuldtids ansatte og op til 15 frivillige i den daglige drift.


Brugerne
af huset er foreninger der er registreret under fritidsloven samt interesse- og aktivitetsgrupper, institutioner, forvaltninger, erhverv og private.
Alle kan komme i Plantagehuset og benytte husets tilbud. 
Aktiviteterne i Plantagehuset består af værksteder til keramik, porcelæns- samt akvarel og oliemaling. Der ud over har vi systue, musikøvelokaler, koncerter, kurser, café, foredrag, møder, private arr., lokale udlejning, loppemarkeder og andet. 
Har du et arrangement eller lyst til at skabe noget sammen med andre, så har vi rammerne.

 Lokaler. Foreninger, aktivitetsgrupper og enkeltpersoner kan gratis låne husets lokaler til mødevirksomhed. Ved kommercielle arrangementer bliver der dog opkrævet betaling. Huset har 6 mødelokaler, som kan rumme fra 10 til 120 personer. Til forenings- eller familiefester kan vores sal lejes inc. anretter køkken med service til 100 personer.

 Kontakt lokalebooking via mail eller telefon.

 

Forplejning til møder og kurser, kan bestilles indtil dagen før kl 12, vi er leverer typisk morgenbord med rundstykker, frokost med lune retter eller smørrebrød/sandwich samt kaffe med kage/tærte. Alt til rimelige priser.

alt
et blik tilbage i tiden.


Husets Historie

Hovedbygningen blev grundlagt i 1856 som skole og blev senere udbygget med 1. sal og senere igen med 2. sal og gymnastiksal.

Fra griffel til hypertext

En nabo til Plantagehuset har fortalt, at man flyttede de sidste lamper op på Munkevej, samtidig med, at han i radioen hørte, at den gamle konge var død. Kongen var Christian d. 10. og datoen var d. 20. april 1947. Fra da af lå den gamle skole hen som et kommunalt aktiv, der dog ind imellem forekom ret passiv. Der foregik en del gymnastik, da den nye skole endnu ikke rummede plads til, at både drenge og piger kunne have hver sin sal. Samtidig begyndte forskellige former for fritidsundervisning at holde deres indtog. Det drejede sig hovedsageligt om aftenskoleundervisning. Lokalerne var der jo, og ingen havde planer om at bruge dem til noget særligt. Dog kom den tidligere lærerbolig til ny ære og værdighed, da en privat børnehave startede her. Efter at den var overtaget af Inger Knudsen gik kommunen hen og oprettede Dr. Louises børnehave på Grønningen. Så både børnene og fru Knudsen holdt flyttedag i 1955, og en form for ungdomsklub fik sit tilholdssted her i et par år. I mellemtiden fattede Søndergaards Papir interesse for bygningerne, og i 1957 forlod firmaet sine bygninger i Skovgade og flyttede til større forhold på Plantagevej. Lærerboligen fulgte med, da firmaet købte skolen, men det var næsten for meget plads, og da P.W. Jensen alligevel havde en hel del af sit trykkeriarbejde for Søndergaard fik han tilbuddet om at købe det. Da han ikke ønskede det blev han i stedet lejer, og dermed holdt P.W.tryk sit indtog på Plantagevej. I den gamle lærerbolig blev der ikke alene plads til trykkerimaskinerne, men der blev også bolig for familien.

Papir-Søndergaard

Den gamle gymnastiksal var en tid forbeholdt CF-kasernen, siden tørrede KRAKA løg sine løg her, indtil Papir Søndergaard overtog også dette rum til lager. Stueetagen fungerede som ekspedition, på 1. salen var der kontorer, og på 2. sal blev tre klasselokaler slået sammen til et udstillingslokale, som mange ældre thistedboer husker for de årlige juleudstillinger. Da salen ikke længere forslog som lagerlokale benyttede Søndergaard skolegården til byggeri af yderligere lager-plads, et rummeligt areal med den tids tilvækst til arkitekturen: Det flade tag. Et forhold der i dag volder problemer, men det holdt firmaets tid ud på Plantagevej. I forbindelse med byggeriet fjernedes skolens retirader, hvad der betød, at firmaet var henvist til kun at kunne benytte ét toilet, nemlig dét under trappen, som oprindeligt var forbeholdt skolens lærere. Men en ny tid krævede igen udvidelser for firmaet, det var slut med ekspansion i midtbyen, og i slutningen af 70'erne lokkede industriudstykningen på gården Wilhelmsborg han skudt papegøjen hver gang hans virksomhed blev solgt eller flyttede.)

Den Gamle Toldbod

Op i gennem 70'erne havde forskellige grupper forsøgt at få hus om deres aktiviteter. Den Gamle Toldbod havde ligefrem været besat af unge thistedboer. De fik læst og påskrevet. Indkaldt politi fra både norden og sønden sørgede for, at den hæderværdige bygning blev friholdt fra folkelige aktiviteter. Andre mere rolige gemytter (måske var nogle de samme, dog nu flere år ældre!) pegede på andre huse uden dog at opnå genklang på Rådhuset. Man indkaldte til møder på biblioteket. Lederen fra Skive Medborgerhus holdt foredrag for en sådan gruppering, hvorefter man indkaldte til nok et møde, hvor repræsentanter fra byrådet også blev sat stævne. Ingen officielle repræsentanter dukkede dog op. I slutningen af 70'erne bestod medborgerhusgruppen af op mod 20 forskellige foreninger, en selvbestaltet tværfaglig/politisk gruppe, som var fast besluttet på at holde sammen for at få muligheden for at have fælles aktiviteter under samme tag. Da samtidig Specialarbejderskolen (nu: AMU-centret) fablede løs om et meget stort lokalebehov, som kommunen skulle tilgodese, og da arbejdsløsheden greb bekymrende om sig, var der de tre faktorer tilstede, som i Thisted udløste et stk. hus, værsgo' ! Det hele ville dog nok ikke være gået så glat, hvis ikke kommunen havde ansat en beskæftigelseskonsulent, Elo Madsen, der ønskede sig et samlet byggeprojekt for de unge arbejdsløse og også et sted, hvor Beskæftigelsesafdelingen kunne holde til. Det blev også medborgerhusgruppens mulighed for at få kommunen i tale. Kommunen købte altså, Søndergaard Papir og P.W.tryk flyttede, og beskæftigelsesafdelingen gik i gang med at indrette huset. Der blev nedsat et udvalg, der bestod af repræsentanter for byråd, forvaltning, arbejdsgivere og tagere og af repræsentanter for medborgerhusgruppen. Som første leder af huset ansattes Morten Uhrenholdt.

Plantagehuset

Det viste sig forholdsvis hurtigt, at Specialarbejderskolen havde overvurderet sit behov for lokaler, men mange hold af EIFU- og EIFL-kursister medvirkede dog som en del af deres undervisning i istandsættelse af det hus, der fra da af gik under navnet Plantagehuset. I 1980 ansatte kommunen efter høring i "Det midlertidige udvalg vedrørende Plantagehuset" undertegnede som leder. Jeg var med i arbejdet med at indrette huset forud for åbningen, som altså fandt sted søndag d. 15. august 1981. Ved samme lejlighed afsløredes Plantagehusets bomærke som blev skabt i en designkonkurrence, hvor prisen på 500 kr. gik til det nystartede reklamebureau Tei Marketing. I sin tale ved åbningen, 15. aug. 1981, mindedes udvalgets formand, Knud Larsen, de hektiske dage ved afslutningen af 2. verdenskrig, hvor kollaboratører og stikkere havde været interneret i selv samme sal, hvori han talte. Daværende borgmester Holger Visby betonede, hvordan kommunen havde støttet idrætten overalt med anlæg af baner og haller og nu havde indset, at også kulturen måtte have sin del. Dog skulle de mindre samfund uden for Thisted nu ikke gå hen og tro, at også de ville få støtte til huse. Plantagehuset skulle være for alle kommunens borgere. Og så flyttede foreningerne ind: Pensionistsamvirket, Fårevennerne, Rytmus, Venstres Ungdom, Kvinder i Thy, Thy-listen, Walkie Talkie klubben Hella, Tumult og mange andre. Men ikke nok med det, også folk uden tilknytning til foreninger fandt sig et fristed i caféen og ved de offentlige arrangementer, som både foreningerne og huset selv arrangerede. Ret hurtigt kom der også gang i keramikværksted og musikværksted, som virkede som udklækningssted for mange krukker og orkestre. Plantagehuset blev et sted, hvor mennesker mødtes og sød musik i mere end en forstand opstod. Oprindelig havde det været kommunens holdning, at der ikke skulle ansættes flere end én til at administrere og arbejde i huset. Brugerne skulle selv holde orden og gøre rent, men selv de kommunale repræsentanter i udvalget syntes, det var en god idé at have en café, og da der var så mange arbejdsløse at tage af, kunne de jo så lave noget kaffe og noget mad, de kunne såmænd også gøre rent, og hvis de havde evner for det, dreje noget keramik eller starte et sy værksted. Hvis ikke de kunne andet, kunne de i hvert fald passe udstillinger og regnskaber og male og lave plakater og alt muligt andet som lederen efterhånden slet ikke fik tid til alligevel, nu han skulle administrere alle de mennesker, der kom i huset på alle tider af døgnet. Det var nemlig sådan, at så snart huset var en realitet flyttede endnu flere foreninger deres aktiviteter til Plantagevej, fordi der her aldrig var mere lukket, end at man kunne lave en aftale eller låne en nøgle. På skolerne skulle man være ude kl. 22, i ferier, eller når skolen selv havde brug for lokalet.

Job-jungle

De mange forskellige ansættelsesformer, som huset har skullet kunne rumme igennem 15 år for at have tilstrækkelig arbejdskraft er et kapitel for sig. Man må sno sig, sagde ræven, og så gik vi på jagt i job junglen, som jeg her kun vil antyde med nogle eksempler: Langtidsledige, 40-60-ordning, 1/3 ordning, samfundstjeneste, unge i arbejde, bistandsarbejdere, praktikanter, revalidender, SUM medarbejdere, Social medarbejdere, aktiveringsklienter, pulje job, EFG elever og sidst men ikke mindst frivillige, som får deres penge et eller andet sted fra og ikke behøver at få flere oveni. Der har altså været penge nok til at ansætte folk med i alle årene, men da de er kommet via mange forskellige lovgivninger, som ingen helt kan holde rede på, på én gang endsige bevilge fra, har alle kun måttet blive rimelig kort tid i huset. En regel alle ryster på hovedet af og retter sig efter. Det hedder kassetænkning og bliver opfattet som odiøst, skønt alle benytter sig af det. Igennem 80'erne oplevede vi dog også egentlige ansættelser af faste medarbejdere både til café, pedel-arbejde og administration. Huset blev i 80'erne ledet af "Plantagehus udvalget". Fire medlemmer kom fra byrådet, (to kulturudvalgs-medlemmer og to socialudvalgsmedlemmer) tre kom fra Husets styrelse og var brugervalgte, desuden deltog uden stemmeret skoledirektøren og husets leder. Formanden var altså altid byrådsrepræsentant og hed de fleste år Viggo Møller, var formand for kulturudvalget og konservativ.

Selvejende

Kommunens tilskud til driften af huset voksede støt i dette ti år, indtil en dag kassen var tom og det blev Plantagehusets tur til at holde for i de kommunale besparelser. Store var protesterne, men intet hjalp, og tilskuddet blev reduceret med en tredjedel. Vi måtte afskedige to af de faste medarbejdere og skære ned på vedligeholdelse o.a. Det kom til at hedde sig, at hvis huset havde status af selvejende institution, kunne vi selv tjene de penge ind, som vi nu manglede. Kommunen var tilsyneladende interesseret i at slippe os ud af den kommunale favn og tilskødede os nu huset. Den 1. maj 1990 fejrede vi vores uafhængighedsdag lidet anende de mange problemer der fulgte med friheden. Ind imellem har det dog været en trøst, at trængslerne måske havde været større, hvis vi var forblevet kommunale! Inden da var allerede beskæftigelsesafdelingen flyttet fra huset og deres lokaler var blevet husets træ-, metal- og billedværksted. I lærerboligen var Thisted Ungdomsklub flyttet ind, og der var i tilskødningsbestemmelserne indflettet en passus om, at her rådede kommunen fortsat.

Café-sagen

Blandt de mere besværlige sager fra tiden som selvejende institution har været sagen om caféen. Når huset modtager et stort kommunalt tilskud til drift, og det gør vi heldigvis stadig, sælger vi altså mad med kommunalt tilskud, og det må man ikke ifølge kommunalfuldmagten. Med mindre det altså er et beskæftigelsesprojekt, hvor deltagerne lærer at producere mad. Så behøver man nemlig ikke at smide maden ud, men kan afhænde den til de nærmest siddende. Så det gør vi. Dvs. vi gør som vi hele tiden har gjort, men har fået de rigtige etiketter på, og alle er tilsyneladende tilfredse. Men det tog også tre år at få ordnet. Til daglig er der ingen der skelner mellem tiden som kommunal institution og som selvejende. Huset har udviklet sig fra ingenting til det det er i dag gennem ganske andre spændende tiltag. Men altid har det været personer med en eller anden interesse, som har kunnet se de muligheder der er i en så anderledes institution: Alle er velkomne. Det koster kun materialer at benytte huset. Der er lokaler i alle størrelser og mange forskellige slags værksteder. Her er nogenlunde ryddeligt. Men man kan også blot gå ind i huset for at spise, for at lave noget på et værksted eller for at overvære et arrangement. Brugerundersøgelser som vi har foretaget siden husets start, viser en stor aldersspredning og taler om folks vidtspændende interesser. Vi har altid udfyldt spørgeskemaer i uge 48, og hver gang har der været ca. 100 nye folk på besøg i huset af en eller anden grund. Der har altid været kredse af personer, der havde huset som dagligt tilholdssted. Det holder et stykke tid, så kommer nye til. Huset ledes nu af en bestyrelse på otte personer, heraf én byrådsrepræsentant. Nu er det altid en bruger, der er formand for bestyrelsen, p.t. Randi Neckelmann. Huset er jo egentlig lovløst. Vi lever stadig på kommunens nåde, men når det har været et problem ind imellem at opnå den, har det vist sig, at husets brugere og dets bagland i folkelige kredse er en så stærk magtfaktor i Thisted Kommune, eller skulle man sige, at argumentationen bag husets fortsatte eksistens er så svær at komme uden om, at man stadig besinder sig i udvalg, på forvaltning og i byrådet. Så længe der et sådant liv i huset, som der har været i de første 15 år, tror jeg det vil fortsætte. Men selvfølgelig også fortsætte med at udvikle sig, så alle slags mennesker fortsat vil og kan benytte sig af det.

Ole Blomsterberg Leder af Plantagehuset, 1980 -  2003

Plantagehuset og dem over 60

Siden Plantagehusets åbning i 1981 har huset brugt af mennesker i alle aldre, også de ældre. Flere foreninger har deres faste tilholdssted her. I underetagen er der indrettet en Storstue, som er ramme for aktiviteter det meste af ugen. Thy-klubben, som er Thisteds afdeling af Pensionisternes Samvirke, har været i huset fra starten. Foreningen lægger vægt på sociale og selskabelige aktiviteter. Hver torsdag eftermiddag arrangeres banko, der af traditionerne - et lille kig i protokollen afslører f.eks., at man altid afslutter sine arrangementer med „Skuld gammel venskab rejn for go".... Ligeledes har krøste kål og stribet flæsk fundets på festmenuen gennem mange år. Bankopræmierne har udviklet sig støt - i starten gav et fyldt kort 1 ds. ferskner, ½ pund smør, 1 kylling eller 1 pund kaffe - i dag udløser et „Banko!" 75 kr. Pensionistforeningen for Thisted og omegn har siden 1988 med stor glæde anvendt Plantagehuset til at afholde bankospil hver tirsdag eftermiddag. Dette er foreningens hovedaktivitet og mange kommer til hvert eneste spil. Spillerne møder op i god tid, så der er tid til at udveksle nyheder og få en sludder om løst og fast, inden det drejer sig om brikkerne. Også i denne forening samles man til festligt samvær eller på udflugter.

Es makker og whist

Onsdag eftermiddage står der kortspil på programmet. „Tværfaglig Efterlønsklub" fylder Storstuen og kampen gælder es makker og whist. Kortene er blevet slidt stort set hver onsdag siden 1983 og Efterlønsklubben har også afholdt en hel del af sine større arrangementer i Plantagehuset. Alle 3 foreninger understreger, at det er den billige husleje, som holder foreningerne i gang - man opfatter i den forbindelse de 500 kr. om året for medlemskab i Plantagehusets støtteforening som en form for husleje. I det store og hele har man været tilfredse med forholdene i huset - særligt efter, at der er blevet indlagt fjernvarme, hvilket betød en meget stor miljøforbedring, specielt i salen. Der er dog stadig en del tilbage at ønske sig, hvis forholdene skulle være virkelig gode, nemlig nyt gulv i salen, bedre toiletforhold, smidigere udluftningsmuligheder, bedre lys m.m. Aktivitetssted I det sidste halve år har nye grupper af ældre benyttet Plantagehuset. I forbindelse med et forslag om udnyttelse af Plantagehuset til udstillingslokaler, besluttede Ældre rådet at gå aktivt ind i arbejdet med ældres brug af Plantagehuset. Næsten samtidig viste en undersøgelse udført af ældrekomitéerne i samarbejde med Ældreprojektet i Thisted (tre årigt forsøgsprojekt om frivilligt arbejde blandt ældre startet af Socialministeriet), at der var et behov for et aktivitetssted for ældre. En hel del interesserede meldte sig og det har udviklet sig til, at der nu bl.a. er stor aktivitet i EDB værkstedet, hvor frivillige ældre hjælper andre ældre med introduktion til og brug af EDB og alle dets muligheder. Meningen er, at man kan komme som fuldstændig „blank", få det hele gjort mindre mystisk og lære at benytte de dele af apparaterne, som man har brug for. Det drejer sig ikke om egentlig kursusvirksomhed, men bygger på, at man deler sine erfaringer. Det koster heller ingen penge, men man skal selvfølgelig betale evt. udskrift af det, man laver og desuden er der mulighed for at købe sig tid til en „tur på Internettet". Modellen har vist sig at fungere vældig godt. Folkeoplysningsudvalget har støttet initiativet.

Aktiv torsdag og søndagscafé

Der har også med stor succes været afholdt akvarelkurser, hvor ældre har undervist andre ældre. Der var overvældende interesse for kurserne, idet 46 deltagere meldte sig. Det udmundede i 4 forskellige kurser med 3 forskellige undervisere. Også her bygger hele initiativet på et frivillighedsprincip, som giver ledere og deltagere meget stor grad af frihed til styre det hele selv. Resultaterne af nogle af anstrengelserne vises på en udstilling i september måned. Der arbejdes videre på forskellige niveauer med en del andre aktiviteter. Tanken er at udbygge „Aktiv torsdag" med sy værksted, træ værksted, keramik - kort sagt udnytte de mange faciliteter med de forhåndenværende kræfter. En gruppe skakinteresserede er gået i gang hver torsdag. Spillerne er af noget forskellig „kaliber", men takket være kyndig vejledning, kan man komme til at spille med jævnbyrdige. Måske kunne dette friste nogle af værkstedsfolkene til at bygge store skakbrikker til et udendørs skak? Dette kunne falde sammen med etablering af petanque- og krocket baner, som er et af de store ønsker i en nærmere fremtid. Den sidste søndag i hver måned er der Søndags café, hvor aktuelle emner indenfor ældreområdet debatteres livligt. Der er ligeledes for efteråret planlagt en informationsrække om den 3. alders muligheder i Thisted kommune med samt en foredragsrække om kunstforståelse. Det hele foregår på dag tid og Ældreprojektet står for planlægningen i samarbejde med mange andre!

Opbakning til kulturen

Der er rige muligheder for brug og udvikling af Plantagehuset, for ældre som for yngre. Der kan ligge nogle fordele i, at visse tidspunkter er reserveret for visse aldersgrupper, men der er også mange ting, som vinder ved deltagelse af folk i forskellige aldre. Beslutter kommunen sig for en fremtidig brug af området omkring Plantagehuset til parkeringspladser, er der oplagte muligheder i nogle udendørs rekreative faciliteter, hvis ellers den politiske vilje er dertil. Frivillig aktivitet og arbejdsglæde er der masser af i Thisted kommune, også blandt de ældre. At støtte alt dette arbejde kræver velvilje fra kommunen i form af ordentlige, tilgængelige lokaler, moralsk støtte og til en vis grad økonomi - men at bakke op om kulturen i den meget brede betydning er nok noget af det, som man får allermest ud af!! Plantagehuset ønskes tillykke med de første 15 år - med håbet om, at de næste 15 vil byde på fortsat udvikling og initiativer til glæde for rigtig mange mennesker!!

Birte Meldgaard Leder af Ældreprojektet

Passivitetshuset

Der var engang, da hver by skulle have sit hus. Mange fik det, lidt færre fik et levedygtigt hus. Thisted fik sit hus, fordi der begyndelsen af 80'erne var nogle folk som gik til møder og slog i bordet. Det kan vi være glade for i dag, og vi kan være glade for, at Thisted fik et af de særdeles levedygtige huse. Det var aktive folk, initiativtagerne til Plantagehuset. Og de var aktive i en tid, da aktivitet og aktivisme - i hvert fald i visse kredse - var noget positivt og nærmest revolutionært. Af en eller anden grund blev Thisteds nye hus opkaldt efter vejen og den plantage, det er nabo til. En anelse idéforladt, måske. Men personligt er jeg glad for, at Plantagehusets fædre og mødre droppede „Aktivitetshuset" , da barnet skulle have et navn. For mig er Plantagehuset nemlig i høj grad et Passivitetshus. Et sted, hvor man kan komme uden at have noget på programmet. Hvor man kan sætte sig i cafeen med sin kop kaffe, læse i avisen eller lade som om man læser i den. Kikke ud i luften. Lytte til hvad de andre snakker om. Hvis der altså er andre. Hvis ikke, kan man nyde stilheden - indtil der måske kommer nogen og bryder den. En som også bare skal sidde og kikke ud i luften med sin kop kaffe og den sektion af avisen, som han eller hun har været henne og låne. Måske veksler man et ord tværs over cafegulvet. Måske mange dybsindigheder om liv, verden og store spørgsmål. Måske bliver det ved en enkelt bemærkning. Det er lige meget, for der er ikke noget man skal i Plantagehusets café, og dette ikke noget fås i både store og små portioner, og det fine er, at man aldrig ved hvad ikke noget er. Selvfølgelig skal man af og til noget i Plantagehusets café. Spise for eksempel, At spise er jo en af de aktiviteter, som selv et menneske med en sund og naturlig dovenskab kan finde behag ved. Og maden i Plantagehuset er god og betjeningen i reglen venlig, og i hvert fald er venligheden aldrig udtryk for kommerciel beregning. Takket være denne manglende evne eller vilje til købmandstankegang kan det lade sig gøre at fortsætte meget længe med ikke noget i Plantagehuset, på en enkelt eller slet ingen kop kaffe. Mens den kommercielle verden udenfor tilsyneladende har taget over, hvor aktivisterne fra 70'erne og 80'erne slap: „Vi må få noget til at ske i byen, vi må lave nogle aktiviteter", lyder det hæsblæsende fra mødelokalerne i enhver provinsby-handelstandsforening. Det er godt med et sted, hvor lediggangen kan få lov til at udfolde sig - den lediggang, som ifølge Asger Jorn er „roden til al ånd". Men man må jo erkende, at der faktisk sker ikke så lidt i det hus, som ikke skulle hedde Aktivitetshuset. Over hundrede foreninger bruger det som mødested. Værkstederne bliver brugt på trods af, at det er svært at skaffe ledere. De ældre har indtaget huset med bankospil, akvarelmaling og senior edb. De unge udvikler deres rocktalenter i musikværkstedet. Plantagehuset er ramme om byens bedste teaterforestillinger, jazz-koncerter og gårdhavefester. Der er nok, der har travlt, som skal skynde sig til aerobics, eller op og kopiere eller ind i træ værkstedet. Sådan kan vi alle ha' det en gang imellem. Måske er det netop derfor, det er så godt at være passiv i Plantagehuset. Og sidde over sin kop kaffe og glæde sig over de aktivister, som for 15 år siden fik tingene til at ske.

Morten Kyndby Holm Journalist og passivist. 1996

Senest opdateret: Mandag, 11. marts 2013 10:26
 

Antal Besøgende

mod_vvisit_countermod_vvisit_countermod_vvisit_countermod_vvisit_countermod_vvisit_countermod_vvisit_counter
mod_vvisit_counterI dag178
mod_vvisit_counterI går119
mod_vvisit_counterDenne uge1185
mod_vvisit_counterSidste uge1157
mod_vvisit_counterDenne måned5144
mod_vvisit_counterSidste måned27270
mod_vvisit_counterI alt979901

Hvem er online

Vi har 43 gæster online

Vi samarbejder bla. med

Guldbageren & Cafe Baghuset